historien om Atlantis
Tag en tur rundt på siden og oplev de forskellige opsætninger fra 1993 og frem, læs om musicalens tilblivelse, synopsis samt meget andet i både tekst, billeder og lyd. Atlantis er en musical vi er fælles om. Vi glæder os til at byde velkommen til et stort og trofast publikum, og til dig der for første gang skal med til det tabte paradis Atlantis. Rigtig god fornøjelse og på gensyn i Tivolis Koncertsal, Musikhuset Aarhus, Odeon i Odense og Musikteatret Holstebro! Bonus: Vi har samlet forskelligt gratis materiale du frit kan bruge.
Store Atlantis-øjeblikke i små glimt
Efter premieren i 1993 skrev anmelderne:
Den danske musik-dramatik har taget et afgørende skridt fremad med Atlantis. Musikalsk og sangligt helt på niveau med hvad Andrew Lloyd Webber og Cameron Macintosh kan sælge til os. Musik- og sangnumrene holder musicalen oppe, efter pausen kan man næsten tale om ren overbudspolitik.
Atlantis brager igennem med vitalitet, stemmepragt og overbevisende musikalsk og dramatisk underholdningsværdi. Moderne rock, melodier smukkere end ethvert melodi-grandprix og korkantater, der virkelig vil dine ører noget godt. Musical på Broadway-niveau. Det skal opleves.
En sjælden musikdramatisk fremdrift lodser den danske musical igennem til succes. Man skal til Mozart, Verdi og Puccini for at finde det samme musikdramatiske drive. Musikken er professionelt flot skrevet igennem af komponisten Peter Spies.
Atlantis druknede i dansk succes og smeltende vellyd. Den unge Peter Spies, der har lavet musikken til Atlantis, er et kanon-talent Atlantis er forrygende flot og forførende musikalsk. Les Miserables fik en dansk afløser. – Succes igen.
Jo mere af eventyrlandet Atlantis, der dukker frem af tågen, desto mere kommer man til at tænke på Wagner. Musikkens råstyrke kan nok måle sig med hans kraftudladninger.
Musikalsk og sanglig triumf for den genopstandne Atlantis, der gør sig fortjent til stående ovationer. Komponisten Peter Spies bevæger sig frit og overbevisende i musikhistorien – fra Bachlignende parafraser over den glade jazz til iørefaldende pophits.
Historien om forestillingen
Musicalen Atlantis er et eventyr og det samme kan man sige om dens tilblivelse.
Peter Spies, Thomas Høg og Sune Svanekier var tre gamle skolekammerater, der i 80’erne havde arbejdet sammen i diverse pop-/rockbands og kabaretgruppen “Onkel Dum & Bananerne”. I 1990 følte de, at tiden var kommet til at tage fat på en virkelig stor udfordring: At skrive den første danske gennemkomponerede musical.
Men ét er at skrive en musical, noget andet er at få den opført. Det nystartede rytmiske kor fra Helsingør kaldet “Læderhalsene” havde heldigvis lyst og mod til at gå ind i projektet. Desuden kom en aftale i stand med Bellevue Teatret i Klampenborg. Efter en våd, slidsom sommer kunne der holdes urpremiere den 12. august 1993.
Forestillingen blev overvældende godt modtaget af såvel publikum som anmeldere.
Efter dette fik trekløveret flere tilbud, men valgte at lade Atlantis opføre på Østre Gasværk Teater. Her spillede den 173 udsolgte forestillinger i 1994-95.
I foråret 1995 udkom en cd med 23 af forestillingens bedste sange. Den blev så populær at den modtog en guldplade, og den står stadig i tusindvis af danske hjem.
I 1996 blev Atlantis sendt på turné i det jyske med forestillinger for fulde huse i Musikhuset Aarhus, Vejle Musikteater, Aalborg Hallen og Herning Kongres Center.
I 1997 blev Atlantis opsat for fjerde gang på 5 år. Denne gang i Falconer Teatret og i Odense Congress Center.
Myten om Atlantis
Siden Platon i 300 tallet f.Kr. skrev “Kristias og Timaios” har menneskene været tryllebundet af Atlantis.
Historien om fantasilandet med det pragtfulde kongepalads, hvis arkitektur var så ubeskrivelig storslået, at dens lige aldrig er set og næppe nogen sinde vil findes magen til. Paladset lå omkranset af et ringmurværk bestående af mure beklædt med messing, tin og kobber adskilt ved kanaler. Det var opført i hvide, sorte og røde sten, der var hugget ud af øens klipper. I midten af paladset lå Poseidons tempel, omsluttet af en mur beklædt yderst med sølv og indvendig med guld. Her var lofter af elfenben indlagt med guld, sølv og kobber.
Midtergårdens vægge, søjler og gulv var beklædt med kobber, der gnistrede som ild, og her dominerede under åben himmel en kæmpe guldstatue af havguden Poseidon, der drev seks vingede gangere frem. At opleve morgensolens rødgyldne stråler på dette sted må have været et så fascinerende syn, et drømmenes paradis, at intet kan være smukkere.
Nyere tids interesse for ø-riget begyndte i slutningen af forrige århundrede, da amerikaneren Ignatius Donnelly udgav sin “Atlantis”. Han beskriver Atlantis som et umådeligt stort kontinent, der lå i Atlanterhavet. Han mener det lå til grund for legenden om Edens Have, og dets konger og dronninger har været model til guder og gudinder i alle senere mytologier. Samstemmende med Platon, mener han at dets undergang ligger ca. 13.000 år tilbage.
Østrigeren Jørgen Spanuth udgav i 1965 bogen “Atlantis” og søger gennem et omfangsrigt forfatterskab at påvise, at Platons Atlantis engang virkelig var en realitet. Han mener at det nuværende Helgoland sandsynligvis er den sidste rest af det stolte rige. I forhistorisk tid lå Helgoland i Ejdermundingen, så med denne udlægning er det lykkedes at få en af antikkens kendteste myter klemt inden for Danmarks gamle grænse.
Edgar Cayce, en højt respekteret amerikansk clairvoyant, giver i sin vision af Atlantis udtryk for, at indbyggerne havde haft en højt udviklet civilisation. De havde skabt teknologiske vidundere, som ikke ville blive opfundet igen før i det tyvende århundrede. De havde blandt andet opfundet en “krystalsten”, der indfangede og benyttede solens stråler (dette minder om den første laserstråle-krystal, som han intet kendskab kan have haft til, da den først blev opfundet efter hans død i 1945). Han beretter om, hvordan overlevende fra den katastrofale undergang på forskellig måde – nogle ombord på atlantikernes flyvemaskiner – havde spredt sig over hele kloden, hvortil de havde medbragt resterne af deres viden.
Man kan undre sig over, om Atlantis har eksisteret. Ser vi på de ægyptiske pyramider, undrer vi os over, hvordan det lod sig gøre 2600-2500 f.Kr. at opføre disse kæmpemæssige bygningsværker. Blandt andre forunderlige bygninger finder vi templer og paladser som Akropolis i Athen, Knossos på Kreta og Babylons tempelanlæg med det berømte Babelstårn, der skulle bygges op til himlen. Den fantasi og dristighed der lå bag, minder os om epoker i historien, hvor intet var for stort eller umuligt – så hvorfor ikke Atlantis?
Gudernes straf for overmod og menneskeligt magtbegær er i myten forklaringen på Atlantis’ undergang. Den stærke tro på gudernes magt dækker måske over uoverskuelige hændelser.
Den russiske psykoanalytiker Immanuel Velikovsky beretter i 1950 i sin bog “Klodernes Kollision” om en gigantisk komet, der for årtusinder siden rev sig løs fra planeten Jupiter og hvirvlede planløst rundt i solsystemet. Til sidst slog den sig til ro i et kredsløb omkring solen og blev til planeten Venus. Undervejs passerede den i 1500-tallet f.Kr. ganske tæt forbi jorden og forårsagede derved kæmpemæssige naturkatastrofer. I 700-tallet f.Kr. kom Venus så tæt på Mars, at denne blev slået ud af sin bane og flere gange nær var kollideret med Jorden.
De store naturkatastrofer skyldes hovedsagelig, at jordens rotationshastighed pludselig nedsattes og at omdrejningsaksen fik en voldsom hældning. Dette forårsagede blandt andet at det Røde Hav delte sig for Moses og israelitterne, at der opstod kæmpe flodbølger og at hele kontinenter blev ødelagt, deriblandt Atlantis.
Historien om dette eventyrlige kontinent vil fortsætte med at fascinere, besætte og underholde mennesker. Dets eksistens vil blive vurderet om og om igen, og det vil være et virkeligt tab, hvis det en dag bevises, at Atlantis blot er en myte.
HANDLINGEN I MUSICALEN
Kort fortalt
1. akt
Stormen/Pagten: Hærføreren Jabbadoor er på vej hjem fra et togt. Han har solgt sin sjæl til guden Ba’al-Zebub.
Profetien: I Atlantis forudsiger spåkonen Livilla, at Kong Atlas snart vil dø. Da der ikke er nogen tronarving, foreslår præsterne, at datteren Adalena gifter sig med adelsmanden Sceptor.
Havneliv: I havnens mylder finder vi den unge Silvan, som gerne vil væk fra sine trivielle pligter.
Alle andre steder: Silvan plages af en voldsom udlængsel og har et håb om et bedre liv væk fra Atlantis.
Bejlerne: Adalena oplever, at verden uden for paladsets mure er spændende, men også farlig.
Voldtægten: Hun støder på Jabbadoors netop hjemvendte soldater, som forgriber sig på hende. Silvan kommer hende til undsætning.
Jeg har lige mødt en pige: Silvan fortæller sin mor, Salene, at han er forelsket i pigen han tilfældigt stødte på nede på havnen.
Fra første sekund: Salene fortæller om dengang hun mødte hans far, krigeren kelvin.
Konfrontationen: I paladset tilbyder Jabbadoor sig som tronfølger, Atlas afviser ham med den begrundelse, at han ikke har ædelt blod. Efter audiensen beslutter Jabbadoor og Zan-Zan, at Atlas skal likvideres.
De sorte skyer: I Ferskenlunden mødes Silvan og Adalena igen. Adalena røber, at hun er prinsesse og lovet væk til en anden mand.
Den feber kaldes kærlighed: Adalenas kammerpige, Miranda, advarer Adalena mod kærlighedens farer.
Generationskløften: De afbrydes brat af Atlas, som ikke deler datterens begejstring. Han sender hende i stedet ud så hun kan tænke lidt over tingene.
Kroen: Efter stævnemødet med Adalena vil Silvan drukne sine bekymringer på en beværtning. Der møder han Zan-Zan, der øjner muligheden for et komplot mod Atlas.
Hold dig til helte: Han drikker Silvan under bordet mens han fortæller om sit liv.
Hil Atlantis: Ved den store sejrsfest hyldes Jabbadoor, som synger for på rigets nationalsang.
Rrokenka: Zan-Zan har inviteret Silvan med til festen. Under dansen drister Silvan sig til at kysse Adalena.
Et uskyldigt kys: Vagterne griber Silvan og fører ham til Atlas, som dømmer ham til landsforvisning.
Atlas’ elegi: Da Atlas bliver alene erkender han, at han har mistet grebet om alt – selv sin datter. Atlantis’ skæbne vakler.
Mordet på Atlas: Silvan mødes med Jabbadoor og Zan-Zan, som ophidser ham til at dræbe Atlas. Silvan sniger sig ind i Atlas’ sovekammer, men tøver med at myrde ham, da Atlas fortæller, at det i virkeligheden var Jabbadoor, der slog Silvans far ihjel. Dette overværes af Jabbadoor, som bryder ind og myrder Atlas for øjnene af Miranda, hvorefter han giver den blodige kniv i hånden på Silvan.
Flugten: Silvan flygter gennem byens gader hjem til Salene, som giver ham faderens sværd og gemmer ham i kælderen. I paladset truer Jabbador Miranda til tavshed og bilder Adalena ind, at Silvan myrdede hendes far. For øjnene af den opstemte menneskemængde bliver Salene afhentet af Jabbador, da hun nægter at røbe hvor Silvan har skjult sig.
2. akt
Requiem: Ved en højtidelig ceremoni sendes Atlas afsted på sin sidste rejse.
Guderne har forladt os: Folk er bange og forvirrede og har brug for en stærk leder. Det naturlige valg falder på Jabbadoor.
Hvor er du nu, Adalena: Silvan er flygtet op i bjergene hvor han vil forberede sin hævn over Jabbadoor.
Adalena forføres: Jabbadoor forfører den fortvivlede Adalena, men morgenen efter fortryder han, at han har brudt løftet til sin gud.
Bøn til Ba’al-Zebub. Kvinde-terzet: Miranda, der nu er forelsket i Jabbadoor, opsøger i jalousi Adalena, som hun finder i Salenes fangecelle. Det kommer til et skænderi mellem de tre kvinder.
Hvis der er en hersker: Nu ved Adalena at Silvan er uskyldig. Hun anråber Poseidon om hjælp.
Morgen på Atlantis: Præsterne er flygtet op i bjergene, væk fra Jabbadoors nye styre. Den unge præst, Koptos, betragter vemodigt den gryende dag.
Slagsmålet i Månetemplet: Præsterne møder Silvan i Månetemplet og bliver enige om at gøre fælles sag mod Jabbadoor. Imidlertid er præsterne blevet sporet af Jabbadoors soldater, så det kommer til kamp.
Soldaten vender hjem: En af soldaterne vender hjem og fortæller Jabbadoor, at de blev besejret af Silvan.
Zan-Zans list: Zan-Zan får narret Adalena til at tro, at Silvan er død.
Salenes død: Hun opsøger Salene, som ligger døende efter Jabbadoors mishandling.
Vi er blinde: I hadet til Jabbadoor indser Adalena, at hun må tage sagen i egen hånd.
Hold på Jabbadoor: Jabbadoor skal giftes med Adalena, der bærer hans barn. Det skal fejres og alt imens forberedes et mægtigt erobringstogt.
Livillas sidste varsel: Miranda er jaloux på Adalena og blander derfor en dødbringende drik i Adalenas brudekalk.
Duellen: Silvan afbryder bryllups-ceremonien og kæmper mod Jabbadoor, som dog er for stærk. Adalena truer med at dræbe det ufødte barn, hvorefter Jabbadoor lader Silvan flygte med Adalena.
Epilog: Jabbadoor og folket er klar til det store erobringstogt, da gudernes straf rammer Atlantis.